PAFF er en forkortelse for "Foreningen for Privatpraktiserende Adfærdsbehandlere og Instruktører For Familiedyr i Danmark". Foreningen består af ca. 40 hundeinstruktører og adfærdsbehandlere som alle anvender bløde metoder i deres behandling og træning.
PAFF er ikke en lukket forening, men til gengæld interesseret i at indlemme nye medlemmer. Dog er der helt klare krav til ansøgerne. Kun på denne måde kan vi stå inde for vores medlemmer og dermed skabe et kvalitetsstempel til hundeejere, der benytter PAFF's instruktører og behandlere.
PAFF's medlemmer har en stor viden om hundens baggrund og adfærd, og vi anvender udelukkende moderne og positive metoder. Dvs. metoder, som igennem hele forløbet respekterer hunden og behandler den i overensstemmelse med dens adfærd og behov. - Og naturligvis anvender ingen af PAFF's medlemmer nogen form for straf eller tvang, hverken under træning, adfærdsbehandling eller i den daglige omgang med hundene..